Min første rigtige date var med en jeg havde matchet med på tinder. Han så sød ud, og i hans beskrivelse stod der, at han havde sin egen lejlighed og læste til ingeniør. Han virkede spændende og som en der havde så meget styr på sit liv, at han havde egen lejlighed og læste noget han var interesseret i, fedt! Jeg glædede mig til at møde ham. Han havde også sagt at han var 185, hvilket er 2 cm højere end mig, endnu bedre!
Vi skulle mødes foran en cafe, da han dukkede op gik det op for mig at han ikke var en dag over 180... mærkeligt. Vi gik op i baren for at bestille, "En cafelatte tak" sagde jeg mens han stod og kiggede på sit menukort. Efter lidt tid sagde han stille: "Jeg ved ikke hvad noget af det der står på kortet er..". Det stod godt nok også på engelsk, men det var sku underligt tænkte jeg. "Du kan jo altid bare bestille en hyleblomstsaft, hvis du ikke kan lide kaffe" sagde jeg og smilede. "Jeg skal bare have en hyleblomstsaft, tak" sagde han lige så forsigtigt.
Vi satte os ned ved et bord og begyndte at tale sammen. Jeg fandt lige så stille ud af, at hans lejlighed var et forældre køb og at han ikke havde særlig stor interesse for det han læste på universitet men at han læste det fordi det var den han nu engang kunne komme ind på... Øv. Så havde intet af det jeg synes der var interessant ved hans profil været sandt, sådan rigtigt.
Som samtalen skred frem begyndte han at fortælle om, hvordan han synes at hele vores gymnasie struktur var bygget forkert op. Han syntes, at man skulle have lov til at vælge de fag man selv havde lyst til at læse og ikke skulle tvinges til at læse fag som oldtidskunstskab eller religion. Da jeg pointerede at det er en almen grundudannelse, kom der bare et "tss" som svar.
Efter en times tid gik vi hver til sit, med aftalen om, at vi ville skrive til hinanden en af de kommende dage.. det skete aldrig.
Afrodite
Afrodite
